top of page
shutterstock_1949938639.jpg

Forandringsmentor

Signe Marie Nielsdatter

Facebook portræt m smal fadet ramme.png

Jeg TROEDE, at jeg var forberedt på at blive mor..

Jeg havde nemlig brugt det meste af mit voksenliv på helt konkret at forberede mig til det og på at klæde mig selv på til opgaven.

Img mentalt gul.png

Jeg har alle dage vidst, at jeg var nødt til at kompensere for, at jeg fra barns ben af har fået nogle uheldige redskaber med i værktøjskassen.
Jeg har fået en masse redskaber med til at klare mig godt i skolen – og så har jeg så ikke rigtig fået nogen som helst redskaber med til at leve godt som menneske, eller til indgå positivt i nære relationer.

Så jeg har gået i alverdens former for behandlinger og har læst selvhjælpsbøger og fagbøger og – alt.

Og mit hårde arbejde havde hjulpet – i al fald for en stund.


Jeg levede et voksenliv på mine præmisser – trygt parforhold, skøn landejendom, meningsfuldt arbejdsliv.
Selv min opvækst følte jeg var ”landet”, og jeg havde lært at sætte pris på den, fordi den gav mig et unikt udgangspunkt for de 1:1-forløb jeg lavede i mit arbejdsliv.

Og når det går så godt, og man har styr på livet - så skal man jo til at lave børn!

Men havde jeg nu også fod på det?

Om mig: About Me
Hjemmeside header.png

Styr

livet?

 

Ikke for en skid!

Når jeg tænker tilbage på oplevelsen af at gå fra ”kun” at være mig-mig til også at være mor-mig.. Så føles det som at tænke på en naturkatastrofe.

Jeg følte mig fuldstændig slået i stykker.

På de sociale medier kunne jeg læse mig til, at det var helt normalt at have det på dén måde.
Jeg læste vendinger som:

”Det er sindssygt at blive mor”
”Det er bare hårdt at have små børn”

Det gav mig noget at vide, at andre var i samme båd – men retrospektivt, gjorde det mig ikke nødvendigvis godt.
Det, jeg fik ud af de der vendinger, var nemlig en overbevisning om, at det var lige præcis sådan, det skulle være, når man var ny mor.

Jeg tog med mig, at det ikke var noget, jeg hverken kunne eller skulle gøre noget ved.

Så jeg snakkede mine følelser og mine oplevelser ned.
Jeg forklejnede det og bortforklarede det fordi:

”Det er jo bare hårdt at have små børn”.

Om mig: Text

Jeg kan huske vendepunktet helt tydeligt

Jeg sad i bilen på vejen hjem i det smukkeste vintersolskinsvejr.
Jeg husker følelsen af at sidde bag rattet og prøve at holde det hele tilbage. Og jeg kunne bare ikke.


Jeg måtte jeg holde ind ved en eller anden obskur kirke og tudbrøle.

Noget i mig havde opdaget, at der var noget helt, helt galt.
At dén der vending: ”Det er jo bare hårdt at have små børn” - den havde ledt mig ud i et decideret omsorgssvigt af mig selv. Jeg tog ikke mine egne følelser eller mine egne oplevelser alvorligt.

Jeg indså, at mit mentale helbred og min livsglæde kun ville gå én vej, hvis jeg fortsatte i samme spor.

Jeg erkendte, at jeg måtte insistere på, at det her morliv skal være fucking fantastisk – og at alle andre hensyn må være sekundære.

Dén erkendelse blev ikke bare et vendepunkt for mig personligt – den blev også et vendepunkt rent fagligt.

For jeg besluttede at bruge alle mine smarte redskaber fra mine 1:1-forløb på mig selv!

Kvinder vander blomster i sit hår kvadrat.png
shutterstock_1949938639.jpg
Motto.png

I dag ved jeg lige præcis, hvad der i virkeligheden er vigtigt for mig som mor, partner og kvinde.


Og når jeg oplever, at mine værdier forskyder sig eller nye perspektiver åbenbarer sig – så stopper jeg op.

Sadler om.

 

For jeg nægter at lade livsglæden skride, bare for krampagtigt at holde fast i én eller anden skør overbevisning om, hvordan en mor, en kvinde, en familie eller sågar et arbejdsliv skal se ud.

Jeg vil have lov til at forandre mig.
Jeg vil have lov til at vokse.

Jeg vil have lov til fortsat at være dén kvinde – og forandre mig som dén kvinde - jeg i virkeligheden er.

Om mig: Text
Blomst logo size.png
Blomst logo size.png
Blomst logo size.png

Nielsdatter.dk er min platform for et meningsfuldt arbejdsliv.

Et arbejdsliv med familiero, hjemmepasning, tid til lokalt engagement og frivilligt arbejde i alle de arenaer, der nærer mig. Det er et livsvalg, der har krævet økonomisk nedskalering ud over det sædvanlige. For nogen ligner det frivillig fattigdom, men for os føles det som frihed.

Blomst logo size.png
Blomst logo size.png
Om mig: Text

Og hvem er du så?

Hvordan er din livshistorie?

Hvad vil det betyde for dig og for din familie, at du manifesterer dig selv, som den kvinde du i virkeligheden er?

 

Hvilket liv kan du leve, hvis du får konkrete redskaber og håndholdt støtte, som sikrer, at du lander i ramme, en hverdag, et liv - som sætter dig selv, din  glæde og din indre livskraft FRI?

Skal jeg være din sparringspartner, din idémager og din forandringsmentor?

Skal jeg hjælpe dig til at implementere de rigtige livsforandringer i netop din tilværelse?

Kontakt mig i dag for en uforpligtende samtale. Sammen finder vi ud af, om vi er det rette match.

Knap kontakt mig.png
Blomst logo size.png
bottom of page